mandag den 10. december 2012

Spiseligt juletræ


Denne bagte Silje og jeg sidste weekend. Nemt og hurtigt lille juletræ – kanterne havde nok være pænere hvis vi (begge) havde haft tid til, at lade kagen køle helt af inden den skulle drysses med sne og pyntes med m&m’s. Et stykke skumfidus udgør det for topstjerne.


Tiden flyver og et minimum af dagslys gør mig tilsyneladende sløv og træt om aftenen, så jeg glemmer at blogge (intet indlæg i hele november måned?!). I stedet læser jeg med hos jer andre i ny og næ... og suser lidt rundt på instagram.

fredag den 21. september 2012

Cool candy

Smølferne forbinder jeg med min barndom i 80'erne, og derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at se dem alle igen i legetøjsbutikkerne. Af samme årsag måtte disse med hjem fra vores ferie på Sardinien.
Det er Haribo der har lavet de små sukkersøde smølfer, men jeg er ikke stødt på dem herhjemme.

Der kommer et Sardinien indlæg en dag, absolut et besøg værd hvis du står og skal planlægge næste års sommerferie.

onsdag den 19. september 2012

Hmm

De sidste uger er forløbet med lidt blande følelser. På den negative side tynger det, at jeg er blevet opsagt . Det sætter en del tanker i gang, og nogle dage tænker jeg nærmest ikke på andet. Heldigvis har jeg en lang opsigelse, men vil alligevel hellere end gerne skifte det gamle job ud med et nyt og spændende job med det samme, i stedet for at vente til næste år... Helt ærligt, så kan min arbejdslyst ligge på en teske som det er nu... En følelse jeg aldrig før har haft, uanset hvilket job jeg ser tilbage på (ikke engang avisruten, som jeg hadede i regnvejr)

På den boblende glade side har vi fejret vores store pige, hele 4 år. Fantastiske, dejlige, kreative, temperamentsfulde pige! 
Mit hjerte bobler over af kærlighed til vores dejlige børn, det er med garanti det mest fantastiske og livsbekræftende der er sket i mit liv. Jeg eeelsker, at se dem lege sammen, tumle rundt på gulvet, lave huler, race om kamp med dukkevognene og ikke mindst når de giver hinanden et stort knus.

tirsdag den 4. september 2012

Kan jeg...

...have den her på til bryllup med et par hæle og en lang halskæde? (den er marineblå) 

Min bedre halvdel, så underlig ud i ansigtet da jeg viste ham hvad jeg havde bestilt. Jeg syns jo den er fin, ellers havde jeg ikke bestilt den...

Faste læsere hjælp

En stort tak til Helle, der havde løsningen på at fikse mit "faste læsere" modul som længe ikke havde virket. Løsningen var ret simpel, du kan læse den her hvis det også driller hos dig.

Selv havde jeg overvejet at skifte layoutet ud på bloggen da det også skulle hjælpe, men Helle's løsning var nemmere og langt hurtigere - Tak!

mandag den 27. august 2012

Hovedet på bloggen - billeder

Jeg har vendt og drejet tanken siden jeg fik billederne retur fra fotografen. Kan jeg ligge billeder på nettet, som inkluderer mig? Så man se mennesket bag... Det er for mig er lidt grænseoverskridende, og jeg har vist aldrig lagt et billede af mig selv på bloggen før. Men jeg har lovet det, så her kommer et par af dem:
Billederne er taget af Allan Bjerre.

#1 Før regnen - på toppen af ruinen
#2 Transportmidlet
#3 Regnen og paraplyerne gav et par af billederne lidt impulsiv sydstatsstemning, hvilket ikke var planlagt
#4 Våde, men lykkelige begge to (jeg er gennemblødt helt op til hoften af at gå i det høje græs, men hey vi havde det sjovt!)



onsdag den 22. august 2012

Pink blomster kjole

En god veninde ønskede sig en blomsterkjole til datteren. Jeg havde ikke mere af gule stof, som jeg havde brugt til Silje's, og naturligvis havde butikken ikke mere gult. Kompromiet blev pink.

Resultatet heraf er blevet, at Silje nu ikke gider have sin kjole på, da den jo ikke er pink... eller lilla!

Shades of grey hos Kähler

Smut ind forbi Mimis Ego hvor du har muligheden for, at vinde lækre grå Kähler stager.

Selv anede jeg ikke, at Avvento stagerne nu bliver lanceret i lækre grå nuancer, som gør dem mere all round end den grønne version. Hep hey for lidt held hos Mimi!

tirsdag den 21. august 2012

Lady bug cupcakes

Inden sommeren for alvor kom til Danmark syns Silje, at vi skulle bage en mariehøne kage som når hun eller lillesøster har fødselsdag.

Sådan en kan jeg ikke bikse sammen inden en snart 4 årigs tålmodhed er på nulpunketet. (Derudover er der kage til 20+ personer i en mariehøne... mindre detalje naturligvis). Derfor måtte jeg komme på et mindre tidskrævende alternativ. Hindbærcupcakes med hvid chokolade og mariehøne låg af en rest fondant.
Hun var stolt min lille store pige <3>

søndag den 12. august 2012

Invitationen

Her kommer lidt billedspam af invitationen til vores bryllup.
#1 Invitationen som den så ud
#2 Invitationen set indvendigt
#3 Peek af det ene indstikskort (vores ønsker)
#4 Invitationen uden det prikkede "bånd" omkring
#5 Indpakning/forsendelse

Materialer:
(Photoshop)
Dobbelt klæbende tyndt tape
Hvidt karton
Mint karton
Hjemmelavet prikket papir
Hvidt 120g papir
Skalpel
Farvede cirkel stickers
En gammel dymo maskine
Linieal
"Skærebræt"
Saks
Farvede konvolutter

onsdag den 1. august 2012

Three Little Trees detaljer

Fine detaljer fra  Three Little Trees.

Jeg har købt tøjet i England.

tirsdag den 31. juli 2012

Agurketidsindlæg - Papir pasteller

IKEA har lige nu gavepapir i fine sarte pasteller (med og uden små hjerter), 7 meter for 15,-. Personligt kan jeg ret godt lide ensfarvet gavepapir, da det giver frihed til at pynte pakken på anden vis.

tirsdag den 24. juli 2012

Kuffert pimp

Nemt og hurtigt kuffert pimp.
Jeg har købt mig en hardcase kuffert til ferien, og den måtte pimpes lidt så den ikke forsvinder på kuffertbåndet imellem alle de andre sorte kufferter.

torsdag den 19. juli 2012

Prikket blomster kjole

Da jeg så denne kjolemodel inde hos Louise var jeg solgt, som i HELT solgt.

Nu har jeg selv fået syet den her til Ida, og faktisk også en til Silje - så nu kan de rigtig matche (hvilket jeg ikke helt kan finde ud af om er en god ting).  Jeg har flere farvekombier i tankerne, så det er helt sikkert ikke de sidste jeg har syet, selvom det viste sig at være rimeligt tidskrævende.
Denne er til mindste larven -  Silje's har fået 2 grønne blade. Jeg er lidt vild med prikker på prikker kombinationen, det gør den lidt ekstra tøset.

onsdag den 18. juli 2012

Sommer is

På Pinterest faldt jeg over disse, simpelt nemt og sundt. Vi havde jordbær, vindruer og cantaloup melon hjemme, og det egnede sig fint til frysning.

tirsdag den 17. juli 2012

Polka dot love

Jeg havde muligheden for at arbejde hjemme i dag, men jeg har også taget mig tid til at færdiggøre et syprojekt.
Prikker er jeg lidt vild med, og de gør sig ret godt til projektet.

tirsdag den 10. juli 2012

Twinkle twinkle

Barselskort til en lille ny babypige

mandag den 9. juli 2012

Dobbelt op på vindere

Min lille papirs give away endte med 50+ deltagere, hvilket jo betyder, at jeg hoster op med 8 ark papir til en ekstra vinder. Jeg har brugt random org til at finde frem til vinderne: (jeg har talt mig frem i går, og igen i dag med lidt mere åbne øjne da det blev lidt sent i går)
Vinderen af den afbillede papirspakke blev nummer 42 - Kristina
Vinderen af den ekstra papirspakke blev nummer 28 - Karina 

Send mig en mail på ablekinder@gmail.com med jeres adresser, så er der papir på vej med posten til jer.

fredag den 6. juli 2012

Give away update

I skrivende stund er der 44 deltagere i min give away - der mangler 6 for at komme op på 50 deltagere, så fordobler jeg præmien og smider 8 ekstra ark papir (formentlig et andet udvalg end på billedet herunder) i puljen til en ekstra vinder.

Har du lyst til at deltage, så skriv en kommentar på indlæget her. Vinderen udtrækkes 8. juli.

onsdag den 4. juli 2012

DIY - Pom Pom i silkepapir

Jeg havde at lave en DIY på silkepapirs pom pom'erne, så here goes:
#1 Materialer: 8 ark silkepapir i 22 x 33 (det passer med mine ark, for at ungå det store bug på midten, og minimere spild), ståltråd, sytråd og saks

#2 De 8 ark silkepapir ligges så nøjagtigt oven på hinanden som muligt. Brug evt. en papirklips til at holde dem samlet. Herefter foldes alle arkene (samlet) med 1½  centimers folder (jo mindre folder, jo sværre bliver Pom Pom'en at folde ud til sidst). Et buk den ene vej, og et buk den anden vej til der ikke er mere papir (så papiret danner harmonika folder - giver det mening?)

Nu vikles et stykke ståltråd om midten for at holde alle folderne samlet. Jeg har viklet ståltråden om 2 gange for at få en fast midte. Put et stykke sytråd ind under ståltråden, og lav en lang løkke til ophæng.

Fold evt silkepapiret sammen for at finde midten. Hvis du ikke finder midten, ender du med en skæv Pom Pom.

#3 Læg din begyndende Pom Pom op på højkant og åbn den så silkepapirerne danner en 'sommerfugl'  - det har jeg glemt at tage et billede af, men det kan fornemmes på billede 3. Fire ark fra hver side trækkes forsigtigt op mod midten. Papiret er skrøbeligt så træk forsigtigt.

#4 Læg dine fingre ind under hvert lag af silkepapir, for at skubbe papiret så meget op mod midten (ståltråden) som muligt. Træk forsigtigt i silkepapiret imens.

#5 Vend Pom Pom'en om på "bagsiden", og træk de sidste ark op på samme måde.

#6Voila et styks færdig Pom Pom!

Du kan lave Pom Pom'er i alle ønskede størrelser, fidusen er blot, at papiret skal være1 bredde x 1½ længde (fx 5 x 10, 10 x 20 osv.). Så får Pom Pom'erne en god fylde.



søndag den 1. juli 2012

Mand og kone

...blev vi Sct. Hans. Mand og kone lyder bare så utroligt gammelt! Vi havde en rigtig dejlig dag, vejret kunne måske have været en anelse bedre til fest i haven.

Bryllupsbillederne blev bl.a. taget iført gummistøvler og med paraplyer i hånden. Jeg havde aftalt med fotografen, at vi kørte ud til en nærtliggende gammel ruin for at få lidt rå kontrast til alt det søde og pæne.

Her er et par detaljer fra dagene op til, dagen og dagen derpå:

#1 Blomster i sugarpaste til kagen
#2 Pynt til bordet
#3 Gæstebog lavet i samme stil som invitationen, som jeg har lovet at vise frem i "fuld figur" - du kan vinde bl.a. det prikekde papir fra invitationen her
#4 Et af bordene
#5 Jordbær
#6 Serviet pynt dagen derpå (i en lettere krøllet udgave) - det var hvad de små silkepapirsblomster skulle bruge til :) - hermed blev farven også afslørret
#7 Vores bordkort dagen derpå - inspirationen hertil fikjeg hos Malene

#8 Toppen af kagen (billedet er taget klokken meget sent natten inden)

Det er hvad alt min kreativtet er gået med de sidste 2 måneder.

tirsdag den 26. juni 2012

Home made - give away

Hvis du endnu ikke har deltaget i min give away om 8 ark (A4) hjemmelavet papir, kan du nå det endnu.

Det prikkede papir kan du se på min invitation, og den rosa variant med trekanterne har jeg pt. blot sat i en sort billedramme.

Jeg er mere end posetivt overrasket over, at så mange af jer allerede har haft lyst til at deltage, og vil derfor gerne øge vinderchancerne lidt.

Hvis der er 50+ deltagere den 8. juli, når vinderen skal trækkes, finder jeg 8 ark papir mere til en ekstra vinder. Dog kan jeg ikke love det bliver de samme mønstre og farver som afbilledet, da jeg har printet lidt forskelligt under fremstillingen.

For at deltage skal du blot ligge en kommentar under indlæget her.

mandag den 18. juni 2012

Neon strejf

Et diskret strejf af neon på min nye sommertop.
Toppen er fra Saint Tropez og koster kun 169,95, og findes i fire forskellige farvekombinationer. Køb den evt. her hvis du ikke har en forhandler på dit gadehjørne

Bloggen halter lidt på den kreative front, men jeg har lidt andet at se til.... Jeg skal nok vise billeder af alle mine små kreative påfund. Indtil da forbliver de en hemmelighed, så gæsterne ikke kender hele set-up'et.

torsdag den 14. juni 2012

Minus 40% hos giving.dk

Lige nu har giving.dk minus 40% på alt i deres webshop. Giving forhandler blandt andet, Ditte Fischer, Casalinga, Helbak m.fl.

Havde det ikke været fordi vi skal giftes lige rundt om hjørnet, og at flere af de fine sager står på ønskesedlen havde jeg foretaget et køb eller to...
Dette er ikke et sponsoreret indlæg, blot et hurtigt tip fra mig hvis du ønsker at gøre et kup.

onsdag den 13. juni 2012

Give away (Ups!)

En "fejl" havde sneget sig ind i give away'en, som blev lanceret den anden dag. Jeg havde ikke fået defineret en slut dato, det har jeg nu - vinderen bliver udtrukket den søndag den 8. juli klokken cirka 15.00!

Skulle du have lyst til at deltage om 8 forskellige ark papir, skal du blot skrive en kommentar under linket herover.

mandag den 11. juni 2012

Hvad du ønsker skal du få...


Problemet er bare at jeg ikke rigtig ønsker mig noget… Eller det gør jeg jo nok, men jeg har bare ikke haft tid til at tænke over det.
Jeg ønsker mig disse fra Zara, og nyt tøj kan jeg jo også altid bruge (og jeg lover at smide noget af det gamle ud) – mere specifik kan jeg ikke være, og jeg har fødselsdag i morgen!

Hvad skal jeg ønske mig? Inspirér mig blogland, så jeg kan være lidt mere specifik.

fredag den 8. juni 2012

Papir give away

Der gik jo lidt sport i det der papirsfremstilling, da jeg desperat ledte efter prikker til vores invitation. Til gengæld kunne jeg jo så tilpasse prikkerne til farvetemaet i invitationen. Undervejs kom der flere mønstre og farver til fordi det var svært at lade være.

Papiret er printet på forskelligt typer papir, noget på glossy 120g og noget på semi blank karton, da jeg har modtaget en prøvepakke med forskellige overflader.

Du kan vinde 8 forskellige ark papir (A4). Printene går ikke helt til kant, og nogle prints er lidt mindre end A4 - det kan bl.a. ses på de to øverste ark.

For at deltage skal du ligge en kommentar herunder, og evt. beskrive hvad du vil bruge papiret til. Du må naturligvis gerne linke på din egen blog men det er ikke et krav.

Vinderen trækkes 8. juli.

Her er et stykke papir blot sat i en sort ramme fra Tiger til dekoration (Billedet er taget i går aftes, derfor den noget ringe belysning og kvalitet).

tirsdag den 5. juni 2012

.

Disse er lavet i silkepapir og skal bruges til brylluppet. Farven og hvad de skal bruges til forbliver en hemmelighed lidt endnu.

Jeg kan afsløre, at de er ret nemme at lave hvis man skulle få lyst til at lave nogen ligende selv.