torsdag den 29. december 2011

Tidsrøver

Wordfeud frarøver mig mine aftner. Aften efter aften i flere uger nu. Jeg er så hooked, at jeg indimellem spiller wordfeud imens jeg børster tænder...

Posted by my iPhone

onsdag den 28. december 2011

Der males

Jeg har været så heldig, at vinde en give away inde hos Susi hvor gevinsten var mailing fra malbilligt.dk. Hvor fantastisk er det lige, når man står og skal male børneværelse! Jeg har bl.a. købt lækker lilla maling. Så i dag er der blevet malet, og spist vanillekranse og konfekt fra julen undervejs...

Står du og skal bruge maling vil jeg helt klart anbefale dig at lægge vejen forbi malbilligt.dk - de forhandler kvalitetsmaling som Dyrup og Jotun til yderst favorable priser, og du kan både handle på deres webshop og få din maling leveret eller kigge forbi deres fysiske adresse.

Jeg havde en lille lap lilla karton med derind, som jeg gerne ville have at malingen skulle matche nogen lunde. Findes den ønskede farve ikke på deres "farvekort" kan de fotografere farven og blande farven derefter. Dét er altså smart.

torsdag den 22. december 2011

En lille mus blev født

...på spisebordet i nattetimerne.


Ida har kastet alt sin kærlighed på den ternede julemus. (Så meget kærlighed at hun næsten har kradset det ene øje ud). Hun knuger musen tæt ind til sig, pludrer med den, kigger på den og smiler lykkeligt og stort. Og hvad gør man så, når det ikke længere er jul og musen skal gemmes væk til næste år?
I går da begge børn sov, fik jeg tegnet og syet en mus til Ida - så føler hun forhåbentlig ikke savn når julen igen er pakket væk på loftet. Hun får musen på lørdag i "mandelgave".

Nu vil jeg hengi mig til tosset dans i stuen med trunterne til Silje's yndligssang pt., Bruno Mars - Marry You.

onsdag den 21. december 2011

Første julegave

Jeg har pakket min første julegave op - julegaven til mig selv fra mig selv. Sådan en syns jeg bestemt, at jeg har fortjent i år. Men jeg havde forventet at der fulgte en pære med købet, som til deres E27.

Formen er jeg vild med (som i VILD), og har længe overvejet "skal, skal ikke". Det blev et skal og nu pynter den hos mig, omend den ville pynte endnu mere hvis jeg havde en pære at sætte i...

søndag den 18. december 2011

and the winner is

Den heldige vinder af et stykke valgfrit tøj fra Kates Circus blev:

Mille hvis du sender mig en mail på cirkeline7@hotmail.com med din adresse og dit tøjønske + størrelse. Så vil jeg sende dine informationer videre til Kates Circus.

fredag den 16. december 2011

Last Chance - Give Away

Sidste chance for at deltage i min Give Away er i morgen lørdag klokken 23.59. Du kan vinde et toplækkert stykke børnetøj fra Kates Circus.

Skriv din kommentar her - husk at skriv hvilken style og størrelse du ønsker at vinde.


onsdag den 14. december 2011

Spar 30 % på Mini A Ture & Lundmyr of Sweden

Hvis nogen af jer står og mangler en julegave til de små, har jeg lige set at Babyshop.dk har minus 30 % på bl.a. Mini A Ture og Lundmyr of Sweden. God shopping!

søndag den 11. december 2011

Heldige mig

Min far er den glade giver. Han syns at min lillebror og jeg skulle have hver en køkkenmaskine bare fordi. Måske fordi jeg har talt om sådan en sag i to år eller mere, men aldrig fået købt en.

Weekenden har bl.a. stået på julegaveshopping, ude og spise, 18 års fødselsdag og 50 års fødselsdag, så jeg har slet ikke haft mulighed for at teste maskinen af! Så i morgen aften står menuen på et eller andet der kan røres sammen - Basta!

fredag den 9. december 2011

Juleoverraskelse

Det er svært ikke at holde af blogland og menneskerne bag. Tak Tine for din søde pakke.
Der gik mus i de lækre karameller inden jeg fik taget billedet... Den superfine ring matchede dagens outfit totalt! Man skulle tro du kendte mig - tak!

Shit, hvor er min hånd dog grim sådan up-close og størrelse meget stor - Jeg har små hænder, så små at jeg uden problemer kan passe børnevanter (og ligge hånden minus tommel på billedet og kun dække én finger). Nu sidder du sikkert også med din hånd og fedter skærmen, har jeg ret? ;)

Og ja lillefingeren er vind og skæv efter et styrt på en skiferie. En kirurg har rettet så godt op på den, som han kunne.

torsdag den 8. december 2011

Husk Kates Circus Give Away

Hvis du vil have muligheden for at vinde et stykke valgfrit tøj fra Kates Circus skal du huske at deltage her inden den 18. december. Husk at skriv hvilken style og størrelse du ønsker hvis du er den heldige.

Jeg er elsker de stribede cardigans, de små shorts og tunikaen (billede herunder) med de små fine lommer, som jeg har erhvervet mig til Silje.

Piiist, de har stadig 50% på mange styles inkl de fine Liberty.
Husmodellen ønskede ikke at få taget billeder, så jeg har nappet et af hende imens hun hygger i stolen


mandag den 5. december 2011

Italienske kartoffelbrød

Jeg fik for læænge siden lovet Maiken og Tine opskriften på Italienske kartoffelbrød med rosmarin (det kalder jeg dem). De smager fantastisk og går til det hele hvis du spørger mig - men jeg kan også sagtens spise de overskydne dagen efter som morgenmad.

De skulle have været rullet lidt tyndere ud end på billedet her hvor de er ubagte, men sultne børn sætter en mor under pres. Jeg glemte at tage et billede af det bagte resultat i farten - de bliver fine, gylne og sprøde.

10 gram gær
½ tsk salt
1½ dl lunken vand
cirka 250 gram durummel
3 spsk olivenolie

Fyld:
1 fed hvidløg (kan udelades)
2-4 kartofler afhængig af størrelse
Olivenolie
Flaget havsalt
Rosmarin (gerne frisk hvis du har)


Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og olie, herefter melet lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem og lad den hvile under et klæde i en time.

Del dejen i 3, form dem til en pølse og rul dem til tynde aflange brød. Læg dem over på en bageplade med bagepapir. Gnid med revet eller presset hvidløg - jeg plejer at pille og flække hvidløget og gride det på dejen, og smide hvidløget ud bagefter.

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver med kartoffelskrælleren - har du et godt mandolinjern, som kan skære ultra tynde skiver kan det også bruges. Kartoffelskiverne ligges taglagte oven på dejen. Dryp lidt olivenolie over, og fordel ud over kartoflerne med en pensel. Drys med salt og rosmarin. Bag dem i ovnen i cirka 8-9 minutter (eller til de er gyldne) ved 225 grader på anden øverste ribbe.

søndag den 4. december 2011

Fredag!

Fredag aften brugte jeg i Falconer Salen. Med telefonen fik jeg knipset en del ret så slørrede billeder undervejs - manden stod jo aldrig stille! Og hvis han gjorde, tog belysningen på scenen opmærksomheden på mine billeder.

Skidt med det - det var det hele værd! (Også de ømme fødder og ben lørdag...)

torsdag den 1. december 2011

Mr. Snobby Fox

Mr. Snobby Fox - han stammer fra kuldet her.

Glædelig jul!